Hands-on Digital Markedsføring
Fra teori til praksis
På valgfaget arbejder du praktisk med digital markedsføring og opbygger din egen personlige WordPress-hjemmeside.
Undervejs producerer du forskellige former for digitalt indhold, som samles i en portfolio på hjemmesiden. Dermed udvikler du både dine digitale kompetencer og din personlige branding.
Det arbejder du med
Digital tilstedeværelse
Du opbygger og vedligeholder din egen WordPress-hjemmeside og arbejder med LinkedIn, personlig branding, kontaktformular, sikkerhed, privatliv og cookiepolitik.
Produktion af digitalt indhold
Du producerer blandt andet blogindlæg, podcast, audiogram og mobilvideo og anvender AI-værktøjer som hjælp til analyse og indholdsproduktion.
Synlighed og Markedsføring
Du arbejder med SEO, SEM samt organisk og betalt markedsføring på sociale medier med udgangspunkt i virksomhedens strategi og målgruppens digitale kunderejse.
Hands-on Digital Markedsføring er et intensivt og praksisnært valgfag, hvor du omsætter teori til konkrete digitale løsninger.
Charlotte Torp Jensen
Et praksisnært valgfag
Hands-on Digital Markedsføring er et intensivt og praksisnært valgfag, hvor du omsætter teori til konkrete digitale løsninger.
Du arbejder løbende med opgaver, der afspejler de opgaver, virksomheder løser i praksis. Opgaverne bliver indholdet i din personlige portfolio og danner sammen med hjemmesiden udgangspunkt for eksamen.
Undervisningen kombinerer praktisk arbejde, faglig vejledning, feedback og input fra gæsteundervisere og virksomheder.
Klar til at opbygge din digitale portfolio?
Hvad får du med dig?
Du lærer blandt andet at:
Opbygge og vedligeholde en hjemmeside
Planlægge og producere digitalt indhold
Anvende WordPress og relevante digitale værktøjer
Arbejde med SEO/GEO
Bruge AI-værktøjer til analyse og indholdsproduktion
Vurdere brugeroplevelse og digital synlighed
håndtere grundlæggende digital jura
Præsentere dine kompetencer i en professionel portfolio
